Min GPS-tracker husker mine kunder
Snedkermester Michael Egholm Christensen har fået GPS-tracking i sin bil. Han er ikke i tvivl om fordelen ved GPS-tracking, efter han har fået installeret en XYONMAP STANDARD i sin Citroën Jumper fra 2008. "Jeg kan godt se fidusen i at have dokumentationen i orden, hvis der er noget med en faktura i forhold til en kunde", fortæller Michael Christensen, der har Byggefirmaet Poul E. Virksomheden ligger i Fakse Ladeplads på Sydsjælland. "Hvis jeg mangler nogen form for dokumentation for, hvor og hvornår jeg har været her eller der, slår jeg blot datoen og tidspunktet op på hjemmesiden. Så har jeg dokumentationen i orden, for at jeg har været på netop det sted, på det tidspunkt", fortæller snedkermesteren fra Fakse Ladeplads, og fortsætter: "Det giver mig ro i maven at vide, at jeg får faktureret det jeg skal – og at mine kunder ikke betaler for mere end de skal", fortæller Michael, der har været selvstændig snedker siden 2007. Michael fortæller, at han dog ikke har haft de store problemer med sine kunder. Til gengæld giver GPS Tracking ham den ro i maven der gør, at han ved hvor og hvornår han har været ude hos sine kunder.
Penge ud af vinduet
"Folk er pressede i øjeblikket. Og når folk er pressede, er der ofte større basis for at se om den lige går", siger snedkermesteren, der kører ca. 30.000 km om året. Han understreger dog, at der ikke har været nogen problemer med kunderne i Byggefirmaet Poul E. Til gengæld ser det anderledes ud for andre håndværkere. En stadig større del af alle håndværksmestre får ikke faktureret deres kunder for alle udførte opgaver. Manglende overblik over opgaverne er noget, de fleste mestre desværre kan nikke genkendende til. Michael Christensen kan godt forstå problemet og vigtigheden i at have styr på sin kørsel og styr på sine kunder. "Hvis jeg ikke havde fuldstændig styr på mine kunder og min kørsel, ville jeg jo arbejde gratis", fortæller snedkermester Michael, og fastslår: "Og hvem kan drive forretning ved at arbejde gratis! Manglende fakturering er penge ud af vinduet!"
Håndværker-løsningen
Løsningen for snedkermesteren fra Fakse Ladeplads hedder XYOMMAP STANDARD. Det er den mindste GPS tracker, der er på markedet. Men den dækker fuldstændig Michael Christensens krav og ønsker til en tracking-løsning. ”Systemet laver fuld understøttelse af min kørebog og brændstofregnskab. Jeg fik min svoger til at installere XYOMMAP STANDARD i min Jumper. Det tog ca. 15 min. Den skulle bare sluttes til plus, minus og tændingen. De 15 min. er givet godt ud. Nu har jeg styr på min kørsel”, fortæller Michael og fastslår: ”Det giver penge i kassen, for nu får jeg faktureret alt til tiden. Og jeg undgår diskussioner med kunderne”.

Klik her for at læse mere om XYONMAP STANDARD